Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Fascinerende viden om lysforurening, solsystemet og Mælkevejen

Vi udforsker fascinerende som lysforurening, Mælkevejen og solsystemet. Imponér venner og familie med fakta om universet, der vækker nysgerrighed og forundring - eller klæd dig selv rigtigt godt på til din Dark Sky Park-oplevelse på Mandø. 

Bliv klogere på lysforurening

Lysforurening er kort sagt brugen af kunstigt lys, der er stærkere end lyset fra månen og stjernerne. Lysforurening er faktisk så udbredt, at over 80 % af verdens befolkning ikke længere kan opleve nattehimlen med naturlige stjerner på grund af lyset fra kunstige lyskilder. Udover at påvirke nattehimlen påvirker det kunstige lys også mennesker, dyr og planter. For meget kunstigt lys døgnet rundt kan påvirke både dit fysiske og mentale helbred. Det kan forstyrre din søvnrytme og lede til dårligere hukommelse, overvægt og depression, når forskellen på nat og dag mindskes. Og så der er dyrene. Fugle, for eksempel, kan blive forvirrede og endda dø af udmattelse på grund af lysforurening. Selv planter bliver påvirket af kunstigt lys. Nogle planter reagerer på ændringer i dagslængden forårsaget af kunstigt lys ved at ændre deres blomstringscyklus og løvfald.

Du kan bidrage til at mindske lysforurening ved at være opmærksom på, hvordan og hvornår du bruger kunstigt lys. Det gavner ikke kun dig, men også vores miljø. 

Fakta om lysforurening

Vidste du, at...

  • ... gadelygter designet med overdreven lysstyrke bidrager markant til lysforurening, hvilket påvirker både byområder og landdistrikter?
  • ... Den Internationale Rumstation (ISS) er en fremtrædende kilde til lysforurening, fordi rumstationen afspejler sollyset, når den krydser hen over forskellige områder, og det kan påvirke vores mulighed for at observere stjerner og andre himmelfænomener?
  • ... Mælkevejen, vores egen galakse, ofte er usynlig i byområder på grund af den lyse nattehimmel forårsaget af lysforurening?
  • ... lysforurening kan påvirke menneskelig sikkerhed ved at reducere synligheden af nattehimlen, påvirke piloter, bilister og endda forårsage desorientering hos dyreliv såsom trækfugle?
  • ... organisationer som International Dark-Sky Association (IDA) arbejder globalt på at øge bevidstheden om lysforurening og fremme ansvarlige belysningspraksisser til gavn for både mennesker og miljøet?

Bliv klogere på mælkevejen

Mælkevejen er en galakse, der egentlig ligner en flad skive på 100.000 lysår i diameter. Jorden ligger i Mælkevejen, ca. ¼ fra centrum, og når vi kigger ud i rummet, så ser vi det, vi kalder Mælkevejen, som er den største mængde af stjerner i vores galakse, vi kan se med det blotte øje.

Det tager ca. 250 milliarder år for vores solsystem at komme én gang rundt om centrum. Der er 26.000 lysår til centrum, som er et meget tungt sort hul, der vejer ca. 4 millioner gange så meget som vores sol. Mælkevejen består af stjerner, gasarter og kosmisk støv. Der er mellem 500 og 1.000 milliarder stjerner i Mælkevejen, hvilket svarer til en mellemstørrelse galakse.

Mælkevejen er synlig fra Mandø året rundt, men om sommeren kan det være udfordrende at få øje på den på grund af de lyse nætter. I sommermånederne strækker den sig fra øst mod vest og befinder sig lavt på himlen i den sydlige horisont. Om efteråret bevæger den sig modsat også fra øst mod vest, men stiger højt på himlen. I vintermånederne, når himlen er mørkest, strækker Mælkevejen sig fra nordvest til sydøst.

Bliv klogere på vores solsystem

Ordet "planet" har sin oprindelse i det græske ord "vandrere". Det skyldes opdagelsen af stjerner, der bevægede sig mellem de faste stjernebilleder. Stjernerne blev oprindeligt kaldet vandrestjerner, men det viste sig at være planeter med roterende baner omkring Solen - ligesom Jorden.

Planeter, du kan se med det blotte øje fra Jorden: 

  • Venus, som ligner en meget klar stjerne
  • Saturn, som er lidt mindre klar, men stadig træder frem
  • Jupiter, som er rimelig klar med en gullig farve
  • Mars, som har en rødlig farve
  • Merkur, som primært kan ses ved daggry og solnedgang 
  • Uranus, som kræver meget klart vejr og lidt ekspertise.

Fakta om solsystemet

Vidste du, at..

  • ... der er over 4.000 satellitter, som ligesom stjernerne og planeterne, lyser stjernehimlen op?
  • ... månen tager 29,5 døgn for at fuldføre sin rejse rundt om Jorden? 
  • ... der faktisk er et tidspunkt på måneden, hvor du ikke kan se månen – den er væk – og der er astronomisk nymåne. Natten eller aftenen efter, kan du se den helt tynde måne lige omkring solnedgang.
  • ... måneformørkelse opstår, når Jorden kaster sin skygge på Månen, og det skaber et spektakulært syn, der kan observeres fra halvdelen af jordens overflade?
  • ... solformørkelse opstår, når Solen bliver dækket af månen - altså når Månen ligger helt eller delvist mellem Jorden og Solen? Fuglene stopper faktisk med at synge ved højlys dag under solformørkelse, når Månens skygge slukker Solens lys et kort øjeblik.
  • ... klumper af sten og jern, der rammer atmosfæren med imponerende hastigheder, skaber stjerneskud, der lyser himlen som små himmelfænomener?